Cookies
Senest opdateret 22. september 2026
Siden bruger ingen cookies til reklame og ingen til at måle din færden. Der er ingen Google Analytics, ingen Facebook-pixel og ingen sporing på tværs af sider. Derfor er der heller ingen cookiebanner at klikke væk.
Det siden gemmer i din browser
Login. Er du logget ind, ligger der en cookie fra Supabase, som holder dig logget ind. Den er nødvendig for, at du kan se din konto og dine bestillinger. Logger du ud, forsvinder den.
Sprog og tema. Dit valg af dansk eller engelsk og af mørk eller lys baggrund gemmes i din browser, så siden ser ens ud næste gang. Det forlader aldrig din computer.
Kurven. De dele, du har lagt i kurven, gemmes som en liste af numre i din browser. Priserne hentes først, når du åbner kurven, så listen er ikke andet end numre.
Chatten. Er du i gang med en samtale i chatten, ligger den i browseren, indtil du lukker fanen.
Kortet
Kortet på forsiden kommer fra OpenStreetMap og vises i en ramme fra deres side. De sætter ingen cookies gennem den ramme, men de ser din ip-adresse, ligesom enhver anden side du henter noget fra.
Sådan fjerner du det
Rydder du sidedata for denne side i din browser, forsvinder det hele. Du bliver logget ud, kurven bliver tom, og siden starter forfra på dansk og i mørkt tema.